Besøg

“Får vi lidt hjælp, inden vi kommer, gør det skorstensfejningen meget lettere”. Dit hjem er skorstensfejerens arbejdsplads. Skorstensfejeren har derfor behov for din hjælp for at gøre sit job bedst muligt. Når du får en meddelelse om, at skorstensfejeren kommer, er det en hjælp, hvis du sørger for, at følgende er gjort inden:

Der er ryddet ved de steder, der skal renses, altså skorsten, brændeovn, oliefyr, renselåger m.v.

Der må ikke være fyret op.

Luk alle spjæld, låger og luftindtag.

Sørg for at tætningsbånd omkring røgrør og låger altid er tætte. Vores forsikring dækker ikke sodskader som følge af mangelfuld tætning, eller manglende vedligeholdelse.

Der er lagt afdækning eller lign., hvor der skal afdækkes ved fejning.

Skal der renses fra loftet, er det en stor hjælp, hvis vejen til loftet er klar, sikker og belyst.

Sikre adgangsvej til skorstene. Eventuelt overveje at opsætte tagtrin.

Aftal evt. en tid med skorstensfejeren på tlf. 2324 0383 eller ring direkte til den skorstensfejer, som kører i området, på det mobil nr. som fremgår af besøgssedlen. Måske få en nabo til at åbne, eller De kan aftale hvor der ligger en nøgle, hvis ingen er hjemme.

Skorstensfejerne træffes mandag – torsdag 7.00 – 15.30. Fredag 7.00-12.00

Andre gode råd:

Stil aldrig noget brændbart foran skorstenens renselemme – dette kan være meget farligt ved evt. skorstensbrand.

Hvis skorstensfejeren skal på loftet, og loftlemmen er lys, er det en god ide at tage loftlemmen af og evt. stille en stige klar, for at undgå tilsmudsning.

Har De planer om at male Deres renselem, er det en god ide at tage den af inden maling, og lade den tørre inden De sætter den på igen, da den ellers vil lime sig fast.

NB

Tilmelding og afmelding af ildsteder skal anmeldes til din skorstensfejermester. Brug gerne mail. Dette gælder også hvis du har opsat ny brændeovn/ildsted.
For at afmelde skorsten/ildsted skal ildsted og skorsten være adskilt. Aftræksrøret skal være fjernet, Ved afmelding af åben pejs kan der lukkes af i trækket og i pejsen skal det være åbenlyst for en hver at dette ikke kan benyttes. Endvidere bør skorstenen aflukkes i toppen med en flise eller lignende for at undgå fugt samt tilstopning ved redebygning fra fugle.

Kontaktoplysninger på din skorstensfejer:

Skorstensfejermester Steffen Christensen                23 24 03 83